About the Book
Kilde: Wikipedia. Sider: 35. Kapitler: Jan Mayen, Oer i Aust-Agder, Oer i Finnmark, Oer i Hordaland, Oer i More og Romsdal, Oer i Nordland, Oer i Rogaland, Oer i Sogn og Fjordane, Oer i Sor-Trondelag, Oer i Troms, Oer i Vest-Agder, Oer i Vestfold, Oer pa Svalbard, Lofoten, Bjorneoen, Froya i Sor-Trondelag, Vaeroy, Tromoy, Hisoy, Herdla, Melkoya, Austevoll, Merdo, Froan, Barentsoya, Osteroy, Andoya, Utoya, Austvagoy, Sekken, Kvitoya, Askoy, Beerenberg, Stord, Edgeoya, Selbjorn, Flekkeroy, Spitsbergen, Bouvetoen, Tusenoyane, Tjotta, Danskoya, Nordaustlandet, Prins Karls Forland, Tirpitzoya, Kong Karls Land, Giske, Hopen, Kongsoya, Svenskoya, Peter I's O, Andorja, Gimsoya, Wilhelmoya, Bolsoya, Hinnoya, Donna, Lagoya, Amsterdamoen, Nord-Heroy, Syvoerne, Moskenesoya, Loppa, Bergsoya, Stolmen, Huftaroy, Selja, Flakstadoya, Sotra, Karmoy, Radoy, Langoya, Hadseloya, Vegaoerne, Aspoya, Alsten, Vengsoya, Proppen, Brotso, Rolla, Kvaloya, Bremangerlandet, Rovaer. Uddrag: Bjorneoen (pa norsk Bjornoya) er en o i Barentshavet pa 178 km . Oen blev opdaget af den nederlandske opdagelsesrejsende Willem Barents i 1596. Pa vej til land modte hans folk en svommende isbjorn, hvilket har givet navn til oen. Den afsiddesliggende o horer under Norge, og ligger et stykke syd for Spitsbergen i ogruppen Svalbard. Alligevel regnes den normalt som en del af ogruppen, og er da ogsa en del af Svalbard administrativt set. Siden 1900-tallet er oen pa grund af sin beliggenhed strategisk set blevet stadig mere attraktiv, bade fra en militaer, okonomisk og resurcemaessig synsvinkel. Et mode med en svommende isbjorn i 1596 gav oen sit navnI 1600- og 1800-tallet blev der drevet intens hvalrosfangst pa Bjorneoen og flere andre steder i Arktis, hvilket medforte at bestanden blev udryddet. Mange fangstfolk fros eller sultede ihjel. Fund i en del grave tyder ogsa pa voldsanvendelse mellem de forskellige fangstekspeditioner. Man har ogsa jaget isbjorne. Desuden har der vaeret norsk og russisk hval- og saelfa
