About the Book
Kilde: Wikipedia. Sider: 46. Kapitler: Byer i Litauen, Floder i Litauen, Litauens etnografisk landsdele, Nationalparker i Litauen, Pabegyndte artikler om Litauens geografi, Veje i Litauen, Verdensarvsomrader i Litauen, Klaip da, Kaunas, Kernav, Tel iai, emaitija, Klaip da-regionens historie, Alytus, Senamiestis, Venta, Joni kis, Panev ys, Det tidligere Klaip da amt, Dz kija, Osteuropaeiske Slette, Merkys, emai i Kalvarija, Auk taitija, Lille Litauen, Merkin, ie mariai, Palanga, Den Kuriske landtange, ilut, Kretinga, Marijampol, Trakai distriktskommune, Dz kija nationalpark, Kalvarij turgus, Auk taitija nationalpark, J ra, Trakai historiske nationalpark, Baltikum, Utena, Det egentlige Litauen, Kur i Nerija nationalpark, Ukmerg, Marijampol amt, Panev ys amt, emaitija nationalpark, Seni nija, nipi k s, iauliai amt, Europavej E85, Vilnius amt, Tel iai amt, Taurag amt, Gari n turgus, Kaunas amt, Verkiai, Alytus amt, Utena amt, Vingio parkas, Visaginas, Rasos, Naujininkai, Europavej E67, Vilkp d, Suvalkija, e up, Europavej E77, irm nai, Radvili kis, Europavej E28, Justini k s, Barsty iai-stenen, e kin, Grigi k s, Fabijoni k s, Naujamiestis, Pilait, Pa ilai iai, Vir uli k s, Semgallen, Vilnius-3 kraftvaerk, Elektrenai kraftvaerk, Mazekiai kraftvaerk. Uddrag: Republikken Litauen (litauisk: Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, emaitisk: Lietovas Respobl ka) er et land i Nord-Europa, det sydligste af de tre baltiske lande. Landet ligger langs Ostersoens sydostlige bred og graenser til Letland i nord, Hviderusland i ost og sydost og Polen og den russiske eksklave Kaliningrad oblast mod sydvest. Tvaers over Ostersoen ligger Sverige og Danmark. Landet har en befolkning pa 3,244 millioner, og dets hovedstad og storste by er Vilnius. I 1300-tallet var Litauen det storste landet i Europa, og dagens Hviderussland, Ukraina samt dele af Polen og Rusland var underlagt Storhertugdommet Litauen. Med Lublinunionen fra 1569 formede Polen og Litauen en ny stat, D
