About the Book
Kilde: Wikipedia. Sider: 48. Kapitler: Religionsvidenskab, Rationalisme, Agnosticisme, Akkommodation, Kreativitet, Soteriologi, Universalieproblemet, Jesu-liv-forskning, Skolastik, Naestekaerlighed, New age, Verbalinspiration, Troslaere, Konfessionskundskab, Profet, Gejstlig fascisme, Quadriga, Liberalteologi, Historisk-kritisk metode, Arvesynd, Barmenerklaeringen, Polemik, Naturlig teologi, Seks verdensaldre, Supranaturalisme, Paraenese, Ekklesiologi, Skaersilden, Apokalyptik, Gud Fader, Fortabelse, Apologetik, Q-kilden, Praediken, Det Teologiske Fakultet, Praedestination, Kristensocialismen, Kobenhavnerskolen, Befrielsesteologi, Fortolkning af Forste Mosebog, Religionsfilosofi, Erstatningsteologi, Analogia entis, Abenbaring, Hymnologi, Eksegese, Cand.theol., Social Gospel, Fremgangsteologi, Thomisme, Messianologi, Pastoralseminarium, Arhusteologerne, Isagogik, Assimilation. Uddrag: Universalieproblemet - Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne - angar det sporgsmal om almenbegreber findes i virkeligheden eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner. Universalier er almenbegreber som "menneske" og "menneskehed" eller matematiske storrelser som "tal," "relation" og "klasse." I filosofien findes der en grundlaeggende diskussion om hvorvidt man kan tillaegge universalier en ontologisk eksistens eller om det drejer sig om rent forstandsmaessige begrebsdannelser. Denne diskussion havde et hojdepunkt i middelalderens skolastik og raekker helt ind i nutiden. Begreber har den funktion at betegne genstande, haendelser eller egenskaber. De baerer en betydning, og alle eller de fleste vil godtage at saetningen "rosen er rod" kan afproves og altsa at den er meningsfuld. Savel "rose" som "er rod" (sakaldte praedikatsudtryk) kan anvendes om flere genstande. Almen anvendelighed gaelder for alle begreber med undtagelse af navne hvis opgave det er at udskille det saerlige, et individ, fra det almene. Nar man taenker pa at fremstille en tall
