About the Book
Kilde: Wikipedia. Sider: 56. Kapitler: Dansk sprog, Faerosk sprog, Islandsk sprog, Norsk sprog, Svensk sprog, Den Danske Netordbog, Snar, Islandske navneord, Islandske verber, Islandske adjektiver, Islandske stedord, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Svensk- og tosprogede kommuner i Finland, Norront, Islandske talord, Omlyd, Islandsk rektion, Vendelbomal, Urnordisk, Svensk retskrivningsreform 1906, Danske ords etymologi, Mediopassiv, Nynorsk, Henning Frederik Feilberg, Danglish, Bornholmsk, Islandsk artikel, Norn, Synkopetiden, Islandske adverbier, Islandske saetninger, Sonderjysk, Islandske verbalmader, Islandske tider, Islandske verbalformer, Bokmal, Rigsdansk, Ostnordiske sprog, Olddansk, Estlandssvensk, Sprakforsvaret, Majonaesekrigen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gotudanskt, Danske dialekter, Malform, Sydslesvigsk, Modersmalskredsen, Gammeldansk, Almue, Gutnisk, Angeldansk, Retskrivningsreformen i 1948, Den nordiske sprogkonvention, Nordisk Institut, Skansk, Skandinaviske sprog, Sprogforeningen, Dansk tegnsprog, Fiduso, Konsumption, Modersmal-Selskabet, Fundraiser, Listermalet, Basisundervisning i dansk, Dorns, Pissel, Gang i sproget, Dolgsmal, Feberredning. Uddrag: Islandsk (islandsk: islenska) er det officielle sprog i Island. Det klassificeres sammen med det naert beslaegtede faeroske sprog blandt de vestnordiske sprog, der desuden ogsa omfatter nynorsk og det uddode norn. Islandsk har som faerosk i vid udstraekning bevaret det oldnordiske morfologiske system med mange klasser af substantiver, der bojes i fire kasus, ganske som verberne bojes i person og tal. Der bor papeges, at islandsk og tysk grammatik ligner hinanden meget, fordi de begge to er germanske sprog, som har bibeholdt en stor del af den oprindelige formrigdom. Forskellen ligger i det islandske sprogs meget vanskeligere system af forskellige former og sa det tyske sprogs nok sa saerpraegede syntaks. Islandsk og faerosk ligner hinanden i den grad, at islaendinge og faeringer - som fx
